Tsukemono
“Tsukemono” er en japansk type mad, der består af syltede, sprøde grøntsager. Klavs Styrbæk og Ole G. Mouritsen viser hvordan man laver dem selv og deres kulturhistoriske betydning.
Bogen er et af de første forsøg på, at bringe den lækre japanske tradition ud til omverdenen. Samtidig med at sushi, sojasauce og ramen er blevet taget godt imod i det vestlige køkken, mener Klavs Styrbæk og Ole G. Mouritsen, at vi går glip af noget uden Tsukemono.
“Tsukemono” er lige dele kogebog og en kulturel, videnskabelig indføring i et spændende kulinarisk fænomen.
Personerne bag
Klavs Styrbæk er kok og har gennem mere end tyve år drevet Restaurant Kvægtorvet i Odense. Nu driver han STYRBÆKS sammen med sin hustru Pia Styrbæk.
Ole G. Mouritsen er dr. scient. og professor i gastrofysik og kulinarisk fødevareinnovation ved Københavns Universitet og interesseret i videnskaben bag madlavningen.
Jonas Drotner Mouritsen er designer og arbejder i sit firma Chromascope med grafisk design, animation og filmproduktion.
Se mere på bogens hjemmeside
www.fornemmelseforsmag.dk (Fornemmelse for smag).